Videoproduktion

Ønsker du at booste din online markedsføring og tage dit brand eller din virksomhed til nye højder?
Den gode historie, kombineret med en velproduceret video, er den mest effektive metode til at øge kendskabet til dig og din virksomhed, og få modtageren til at investere i dit brand eller dit produkt.

Eksempel på video

Hvordan arbejder vi?

Man kan opdele vores arbejdsproces i tre simple og overordnede faser. Den første fase består primært af forberedelse og research. Hvad vil du fortælle med din video, hvad skal den indeholde og hvor skal den bruges? Hvilken service eller produkt tilbydes der, og hvem er målgruppen? Hvad er dine værdier og hvordan adskiller de sig fra dine konkurrenters?  Alle disse spørgsmål er vigtige for os at få svar på, da det giver os de mest optimale muligheder, for at producere en effektiv og tilfredsstillende video.

I den anden fase bliver det mere praktisk og selve optagelsen af videoen igangsættes. For at få det helt rigtige udtryk, benytter vi os af professionelt udstyr til både billede, lyd og lys, hvilket sikrer en skarp optagelse, realistiske farver og en behagelig lyd. Uanset om vi arbejder ud fra et manuskript eller storyboard, så kommer vi løbende med inputs og idéer, baseret på vores erfaringer, så vi kan sikre at vi får det bedst mulige slutresultat. Dette sker selvfølgelig altid i samarbejde med, og med godkendelse fra dig.

Den sidste fase består af bearbejdning og færdiggørelse af det producerede materiale. Videoen klippes sammen og eventuelle tekster, grafik og effekter tilføjes, ligesom lyd og farver optimeres og justeres, så alt fremstår skarpt og tydeligt. I denne del af processen involverer vi dig og indhenter løbende feedback, så vi sammen kan producere et resultat der er tilfredsstillende for alle parter. Når alle er tilfredse, leveres det endelig produkt i det format som du ønsker, tilpasset til den platform du ønsker at bruge videoen på.

Skal vi tage en uforpligtende snak?